Kommissorium for Beskæftigelsesrådets Formandskab - 24 juni 2010
I henhold til § 5 i forretningsordenen nedsætter Beskæftigelsesrådet et Formandskab, der fungerer som forretningsudvalg for Rådet.
Formandskabets opgaver og kompetence
-
Dagsorden – Rådsmøder
- Udarbejde forslag til dagsordenen for rådsmøderne i samarbejde med regions-direktøren
-
Hastesager
- Træffe beslutninger og afgørelser i sager, som efter formandens vurdering ikke kan afvente det kommende møde i Beskæftigelsesrådet.
-
Virksomhedslukninger, større afskedigelser og arbejdsfordeling,
- Træffer på Beskæftigelsesrådets vegne beslutning om anvendelsen af den særskilte statslige bevilling til en hurtig og aktiv indsats for afhjælpe problemer i forbindelse med større virksomhedslukninger eller større afskedigelser.
Behandle sager og træffe afgørelser vedrørende arbejdsfordeling og varsling af afskedigelser af større omfang på de områder, hvor Beskæftigelsesrådet har kompetence. Jobcentrene kan godkende en periode, der ikke går ud over 13 uger inden for en periode på 12 måneder. En evt. godkendelse af en forlængelse ud over denne periode – uanset periodens længde - foretages af Beskæftigelsesrådet. Sekretariatet sagsbehandler anmodningerne om forlængelse af en arbejdsfordeling og inddrager via ”åben elektronisk sagsbehandling” formandskabet, idet formandskabet har adgang til løbende via login på internettet at hente oplysninger om sagsmaterialet. Formandskabet kan ved samme lejlighed stille afklarende spørgsmål til sekretariatet. Sekretariatet er forpligtet til med et varsel på mindst 3 hverdage at afvente eventuelle spørgsmål og bemærkninger fra Formandskabets medlemmer, således at spørgsmål og bemærkninger eventuelt kan give anledning til at ændre forslaget til afgørelse.
-
Opholds- og Arbejdstilladelse
- Rådssekretariatet afgiver på Beskæftigelsesrådets vegne udtalelse til Udlændingeservice i forbindelse med ansøgninger om arbejdstilladelse for arbejdstagere, som er statsborgere i et tredjeland uden for EU.
Rådssekretariatets sagsbehandling og afgivelse af udtalelse sker med reference til Formandskabet. Høringssagerne behandles som ”åben elektronisk sagsbehandling”, idet Formandskabet forud for hver enkelt udtalelse har adgang til løbende via login på internettet at hente oplysninger om sagsmateriale, sagernes behandling og hver enkelt begrundede udtalelse. Formandskabet kan ved samme lejlighed stille afklarende spørgsmål til sekretariatet.
Sekretariatet er forpligtet til med et varsel på mindst 3 hverdage at afvente eventuelle spørgsmål og bemærkninger fra Formandskabets medlemmer, således at spørgsmål og bemærkninger eventuelt kan give anledning til at revidere en udtalelse.
- Ethvert medlem af Formandskabet kan forud for en konkret udtalelse forlange, at sagen standses og forelægges til behandling i Formandskabet. Sekretariatet skal endvidere af egen drift forelægge en sag for Formandskabet, såfremt sagen vurderes at være af principiel karakter, og danner grundlag for fremtidig praksis, herunder ændret praksis, eller såfremt sagen er særlig kompliceret.
-
Samfundstjeneste - afviklingssteder
-Afgive udtalelser til Kriminalforsorgen vedrørende godkendelse af afviklings-steder for samfundstjenestedømte.
-
Kontakt til eksterne samarbejdspartnere
- Indkalde til møder med eksterne samarbejdspartnere - lokale erhvervsråd, nordjyske folketingspolitikere, regionens A-kasser m.v.
-
Løntilskud
- Træffe afgørelse om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.
- Behandle sager, hvor Beskæftigelsesrådet, jfr. § 95, stk. 4, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, giver dispensation til organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.lign., hvis udgifter dækkes med mindst 50 % af offentlige tilskud, således at organisationen m.v. betragtes som offentlig arbejds-giver.
Formandskabets sammensætning
Formandskabet sammensættes af Beskæftigelsesrådets Formand og 2 næstformænd
Formanden for Beskæftigelsesrådet er formand for Formandskabet
Formandskabets sekretariatsbetjening
Beskæftigelsesregionen er sekretariat for udvalget.
Formandskabets mødeterminer
Formandskabet holder møder forud for udsendelser af dagsordenen til møde i Beskæftigelsesrådet.
Dagsorden udarbejdes og udsendes mindst 7 dage før mødet, jfr. også § 7, stk. 2, i Beskæftigelsesrådets forretningsorden.
I tilfælde, hvor et medlem af Formandskabet har forfald, drager vedkommende omsorg for, at en suppleant blandt Beskæftigelsesrådets medlemmer eller suppleanter indkaldes, og at materialet videresendes af medlemmet til suppleanten.
Afstemning, beslutningsdygtighed
Beslutninger træffes i henhold til § 10 i Beskæftigelsesrådets forretningsorden. Formandska-bet er beslutningsdygtigt, når mindst 2 af medlemmerne eller stedfortrædere for disse er til stede.
Mødereferat
Der udarbejdes i forbindelse med hvert møde i Formandskabet et referat. Referatet godkendes på mødet. Referatet udsendes til Beskæftigelsesrådets medlemmer og suppleanter i forbindelse med udsendelse af materiale til Beskæftigelsesrådets førstkommende møde.
Baglande for Rådets grupperinger og medlemmer tilbydes at modtage formandskabsmaterialerne.
Beskæftigelsesrådet Nordjylland, således vedtaget, Aalborg, den 24. juni 2010