• Send to a friend
  • Print Page

Velkommen til Nyhedsmagasinet Effekt 

Se EFFEKT Nr. 2. her!

Første nummer af EFFEKT udkom i april i år, og i dag den 1. september udgives så EFFEKT Nummer 2.

I Beskæftigelsesregion Nordjylland mener vi, at det nordjyske arbejdsmarked og beskæftigelsessituationen i regionen rummer masser af spændende og væsentlige historier, der fortjener at blive fortalt. Situationen på det nordjyske arbejdsmarked spiller en vigtig rolle i alle nordjyders liv. Beskæftigelsen og udviklingen på arbejdsmarkedet er fuldstændig afgørende for, hvordan Nordjylland klarer sig og kan udvikle sig i fremtiden.

I Nyhedsmagasinet Effekt fortæller vi om de væsentligste strømninger på det nordjyske arbejdsmarked. Vi vil gå bag konjunkturerne og ledighedstallene og fortælle om de mennesker, der bliver påvirket af udviklingen i Nordjylland. Og vi vil sætte særligt fokus på de initiativer i landsdelen, der er bedst til at hjælpe ledige i arbejde og skabe dynamik på det nordjyske arbejdsmarked. Dét, der virker og har størst effekt. 

Jeg håber meget, at du vil læse både dette og fremtidige numre af Nyhedsmagasinet Effekt med stor fornøjelse.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Direktør Karsten Simensen
Beskæftigelsesregion Nordjylland