Den sæsonkorrigerede ledighed i Nordjylland for april 2009 er steget med 1.200 personer siden marts 2009
De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik er fra april 2009. De viser en stigning i den sæsonkorrigerede ledighed på 1.200 i forhold til marts 2009. Den sæsonkorrigerede ledighed var i april 2009 12.400 mod 11.200 i marts 2009. På landsplan var den sæsonkorrigerede ledighed henholdsvis 82.100 og 92.800 for marts og april 2009.
Se de nye ledighedstal med illustrationer og tabeller i printbar version her!
I absolutte tal er den nordjyske ledighed i april måned 2009 12.014 fuldtidsledige fordelt på 7.861 mænd og 4.154 kvinder. På landsplan er Region Nordjylland den region med det højeste ledighedsniveau for forsikrede ledige nemlig 4,8 procent mod 3,8 procent på landsplan. Ledighedsniveauet er også steget mest i region Nordjylland, hvor den er steget med 2,5 procentpoint mod 2,0 procentpoint på landsplan.
Fordelt på alder er det blandt de helt unge, man i Nordjylland finder den største stigning i ledigheden. For mændene er ledigheden steget med knap 260 procent i aldersgruppen 16 til 24 år, det svarer til en stigning på 748 ledige. For kvinderne er ledigheden steget med godt 62 procent i den samme aldersgruppe, det svarer til en stigning på 219 ledige.
Det er specielt A-kasserne TIB, 3F, Metal og Byggefagene, som har haft den største tilgang af ledige. I 3F er tilgangen på 2.180 fuldtidsledige, som svarer til en stigning på 118,5 procent i forhold til april måned 2008.
Nærmere oplysninger hos Beskæftigelsesregion Nordjylland:
- Fuldmægtig Flemming Christensen
tlf.: 7222 3622
- Regionsdirektør Karsten Simensen
tlf: 7222 3602
(Offentliggjort den 29. maj 2009 på Beskæftigelsesregion Nordjyllands hjemmeside
