Pulje til jobrettet opkvalificering

  • Send to a friend
  • Print Page

Regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed

På finansloven for 2012 er der afsat 20,4 mio. kr. i 2012 til finansiering af en regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed.

Hovedsigten med puljen er at midlerne kommer ud i jobcentrene, således de kan blive anvendt direkte og målrettet over for målgruppen.
En del af puljen er desuden reserveret til hhv. en særlig indsats over for unge og til en kampagne for at få flere i voksenlære.

De enkelte jobcentre har også mulighed for at fremsende forslag til aktiviteter. Beskæftigelsesregionen vil løbende vurdere de indkomne forslag til initiativer/projekter med henblik på eventuel iværksættelse. Vurderingen vil være baseret på regionens viden omkring ledighedsudviklingen og sammensætningen i den enkelte kommune. Endvidere vil nyskabende initiativer for at reducere langtidsledigheden blive vægtet højt.

Puljen er fordelt til de fire beskæftigelsesregioner på baggrund af regionernes relative andel af dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere, der har modtaget offentlig forsørgelse i over 12 sammenhængende måneder jf. nedenstående tabel.

Regional fordeling af 2012-bevillingen til jobrettet opkvalificering af langtidsledige (kr):

 Region

 Ungeindsats 

 Vok.lær.kamp.

 Rest

 Ialt

 Hs./Sjælland

 4.997.000

 3.430.000

 1.569.000

 9.996.000

 Syddanmark

 2.190.000

 1.503.000

 687.000

 4.380.000

 Midtjylland

 2.017.000

 1.384.000

 632.000

 4.033.000

 Nordjylland

 996.000

 683.000

 312.000

 1.991.000

 I alt

 10.200.000

 7.000.000

3.200.000

 20.400.000

 

Pulje til jobrettet opkvalificering

Retningslinjer for brug af puljen til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed i BR-Nordjylland 

(Godkendt af Beskæftigelsesrådet Nordjylland 23. februar 2012)

Spørgsmål vedrørende puljen og ansøgning ifht puljen

Kontakt:

Lars Pilgaard - Tlf: 7222 3621