Jobcenter Thisted kåret som gazelle-jobcenter i Nordjylland

  • Send to a friend
  • Print Page

Et flot resultat der ligger helt i top i Nordjylland

Beskæftigelsesregion Nordjylland har kåret Jobcenter Thisted som gazelle-jobcenter i regionen. Kåringen sker som led i den landsdækkende kampagne for etablering af virksomhedscentre i indsatsen for kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2.

Målet med kampagnen er, at flere indsatsklare kontanthjælpsmodtagere kommer i aktive tilbud på en arbejdsplads. Kampagnen løber frem til juni 2011.

Kampagnen ser allerede nu ud til at give resultater i form af, at flere indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er kommet i aktive tilbud på virksomhederne.

Titlen som gazelle jobcenter tildeles Jobcenter Thisted, da jobcentret har haft en stor stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, som er kommet i et aktivt tilbud på en virksomhed siden kampagnens start. En stigning på 97 procent.

Jobcentret har desuden i kampagneperioden haft stor fokus på oprettelsen af virksomhedscentre og ligger allerede pænt i forhold til målene for kampagnen. Et flot resultat der ligger helt i top i Nordjylland.

 

Fakta om virksomhedscentre
Virksomhedscentre er en ny type indsats over for ledige, der er langt væk fra arbejdsmarkedet. Der er tale om virksomhedscentre når:

  • En offentlige eller privat virksomhed forpligter sig til at stille et fast antal pladser (typisk 4) til rådighed til virksomhedsaktivering for kontant- eller starthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2.
  • Én mentor fra virksomheden og én jobkonsulent fra jobcentret har ansvar for alle forløb i virksomhedscentret
  • Der kan knyttes individuelle eller fælles understøttende aktiviteter til virksomhedscentret som fx sprogundervisning, motion/træning og psykologhjælp.

Virksomhedscentrene etableres gennem et tæt samarbejde mellem jobcenter og virksomhed. Det formuleres på forhånd i en skriftlig kontrakt, hvor mange pladser virksomheden stiller til rådighed, støtteaktiviteter til de enkelte kontant- eller starthjælpsmodtagere, mentorens timeantal osv.

Jobcentrene finansierer centrene herunder lønudgifter til mentorer på virksomheden. Jobcentrene er ansvarlige for visiteringen af de ledige til virksomhedscentret og skal stå for opfølgning og understøttelse af indsatsen i centrene.

 

 

 

Virksomhedscentre:

Nordjyske kontaktpersoner:

Gitte Rønde: 7222 3617

Anne K. Nielsen: 7222 3689 

Lars Pilgaard: 7222 3621

Læs mere:

Kampagnesite!

Om virksomhedscentre

Virksomhedscentre virker

Nordjyske aktiviteter

Virksomhedscenter kampagne logo