Arbejdsfordeling - jobcentrets rolle

  • Send to a friend
  • Print Page
 

Virksomheder har mulighed for at benytte sig af arbejdsfordeling, hvor alle ansatte; på virksomheden, i en afdeling eller en produktionsenhed kommer på supplerende dagpenge i 50% af tiden. Der skelnes i bekendtgørelsen mellem arbejdsfordelingssager til og med og over 13 uger inden for 12 mdr.

 

Sådan er arbejdsgangen:

  1. Til og med 13 uger: Virksomheder anmelder arbejdsfordelingen – senest 1 uge inden ikrafttrædelsen - til jobcentret på blanketterne: 1) AR 292: Blanket til meddelelse af arbejdsfordeling og 2) AR293: Bilag til blanket om meddelelse af arbejdsfordeling.
  2. Over 13 uger: Virksomheder ansøger om arbejdsfordelingen – senest 4 uger inden udgangen af de første 13 uger - til Det regionale Beskæftigelsesråd via jobcentret – også på blanketterne: 1) AR 292: Blanket til meddelelse af arbejdsfordeling og 2) AR293: Bilag til blanket om meddelelse af arbejdsfordeling.
  3. Jobcentret skal herefter registrere arbejdsfordeling og kan tilbyde hjælp til de berørte arbejdstagere
  4. Jobcentret skal registrere arbejdstagerne som tilmeldte i jobcenteret for at de kan modtage supplerende dagpenge. Jobcentret orienterer de involverede a-kasser, når arbejdsfordelingen er registreret i jobcentret.

Har du spørgsmål?

De(n) relevante arbejdsløshedskasse(r) svarer på spørgsmål om supplerende dagpenge i forbindelse med arbejdsfordelingssager.

 

Ved arbejdsfordelingssager over 13 uger kan fuldmægtig Kurt Nielsen kontaktes i Beskæftigelsesregion Nordjylland. Skriv på kni@ams.dk eller ring på tlf: 7222 3604.

 

Læs mere

  1. Lovgrundlaget for arbejdsfordeling fremgår af bagsiden på blanketten AR 292 og i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 566 af 19. juni 2008 (§§13 og 14) om supplerende dagpenge
  2. Bemærk også ændringsbekendtgørelse af 25. marst 2009 - BEK nr 219 af 25/03/2009
  3. Der er også en vejledning til bekendtgørelsen om supplerende dagpenge nr. 30 af 19/06/2008
  4. Cirkulære om ændring af vejledning om supplerende dagpenge 
  5. Om selve registreringen se: Bekendtgørelse nr. 1702 om det fælles datagrundlag i forbindelse med den virksomhedsrettede del af beskæftigelsesindsatsen (20. december 2006).