Beskæftigelsesregion Nordjylland forsøger i analysen at give svar på disse centrale spørgsmål:
- Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Nordjylland og i de nordjyske kommuner i perioden januar 2008 – august 2010?
- Er der i Nordjylland blevet flere eller færre beskæftigede sammenlignet med hele landet?
- Hvilke brancher har oplevet beskæftigelsesfald, og hvilke brancher er kommet styrkede ud af krisen?
- I hvilke brancher er der fortsat høj jobomsætning?
- Og i hvilke brancher har borgere, der blev ledige fra industrien i starten af krisen, fundet beskæftigelse igen?
Den økonomiske krise har haft stor betydning for beskæftigelsesudviklingen i Nordjylland, idet mange brancher har oplevet markant faldende beskæftigelse. Der er nu udarbejdet en samlet analyse for Nordjylland og separate analyser for de nordjyske kommuner - alle analyserne kan downloades i højrespalten her på siden.
Analyserne viser krisens konsekvenser for lønmodtagerbeskæftigelsen, og forskellene mellem de enkelte kommuner og brancher bliver belyst.
Analysen viser blandt andet:
- Antallet af lønmodtagere med bopæl i Nordjylland faldt med ca. 17.700 fra august 2008 til august 2010
- Beskæftigelsen faldt mere i Nordjylland end i hele landet i perioden
- Faldet i beskæftigelsen i Nordjylland har været relativt størst i Morsø Kommune
- Tilbagegangen har været relativt svagest i landsdelens mindste og største kommuner, Læsø og Aalborg
- Industrien er den branche, der har mistet det største antal beskæftigede
- I jern- og metalindustri forsvandt der alene 4.000 stillinger i perioden
- Mange, der mistede jobbet, fandt arbejde igen i den branche, de kom fra
- 81% af dem, der mistede jobbet i industrien, og som fandt arbejde igen, blev i den branche, de kom fra. Derimod flyttede næsten hver fjerde fra byggeriet, der fik job igen, over i en anden branche.
Analysen af udviklingen i beskæftigelsen i Nordjylland er baseret på data fra Beskæftigelsesministeriets analyseregister (DREAM), der nu også indeholder oplysninger fra E-indkomst-registret.
Nærmere oplysninger:
Susanne M. Nielsen, fuldmægtig,
Tlf: 7222 3605 - smn@ams.dk
Lars Pilgaard, fuldmægtig,
Tlf: 7222 3621 - lpi@ams.dk