Analyse af frafald fra revalideringsordningen i Nordjylland
Beskæftigelsesregion Nordjylland har fået udarbejdet en analyse af frafaldet fra revalideringsforløb i de to nordjyske kommuner: Hjørring og Aalborg. Analysen er en opfølgning på den analyse af gennemførte revalideringsforløb i Morsø, Hjørring og Aalborg Kommuner, som vi offentliggjorde i foråret 2011. Der er ligeledes lavet en sammefatning af de to nordjyske revalideringsanalyser. Analyserne og sammenfatningen kan downloades i højrespalten her på siden.
Beskæftigelsesregionens sigte med analyserne er at synliggøre perspektiverne i revalideringsindsatsen. Det er vores ønske, at de to analyser og sammenfatningen giver brugbar viden og inspiration til jobcentrene i tilrettelæggelsen af en målrettet revalideringsindsats over for udsatte grupper på arbejdsmarkedet.
I nærværende analyse er det primære formål at belyse årsager til, at nogle revalideringsforløb afbrydes tidligere end planlagt, og hvordan jobcentrene kan forebygge afbrudte forløb.
Analysens metoder og resultater er præsenteret for og drøftet med en styregruppe bestående af repræsentanter fra Beskæftigelsesregion Nordjylland samt Hjørring og Aalborg kommuner.
Analysen giver blandt andet svar på følgende spørgsmål:
- Hvordan udvikler omfanget af revalideringsindsatsen sig i jobcentrene?
- Hvad er årsagerne til, at nogle revalideringsforløb afbrydes?
- Hvordan vurderer borgere, hvis revalidering er afbrudt, forløbet omkring tilkendelse og påbegyndelse af revalidering?
- Hvordan vurderer borgere, hvis revalidering er afbrudt, den opfølgning og støtte, de har modtaget under forløbet?
- Hvilke områder og temaer, kan der med fordel arbejdes videre med i forhold til de enkelte kommuners tilrettelæggelse af revalideringsindsatsen?
Analysens hovedkonklusioner:
De nordjyske kommuners anvendelse af revalidering er faldende
Antallet af revalidender i Nordjylland er faldet fra ca. 2.000 fuldtidspersoner i 2004 til ca. 1.400 fuldtidspersoner i august 2011. Aalborg og Hjørring skiller sig i de senere år ud fra de øvrige nordjyske kommuner med en stigning i antallet af revalidender på hhv. 11 og 13 pct. I begge kommuner er andelen af borgere, der deltager i revalidering, højere end gennemsnittet for regionen.
Hvert femte revalideringsforløb afbrydes før planlagt
Ca. hver femte af deltagerne i revalidering afbryder deres forløb. I Aalborg kommune falder ca. 20 pct. fra ordningen, mens det i Hjørring Kommune drejer sig om ca. 16 pct.
Den typiske frafaldne er en 30-49 årig kvinde, som har modtaget sygedagpenge
I begge kommuner er der blandt frafaldne overrepræsentation af kvinder (71 pct.), 30-49 årige (63 pct.) og tidligere sygedagpengemodtagere (62 pct.). Desuden er der en overrepræsentation af personer med en erhvervsfaglig uddannelse i Hjørring kommune, mens der er en overrepræsentation af ufaglærte i Aalborg Kommune. Disse mønstre er imidlertid også gældende blandt personer med gennemførte forløb. Derfor afspejler den høje andel af disse grupper blandt de frafaldne, at de er overrepræsenterede i ordningen som helhed.
Der kan ikke udpeges risikogrupper for frafald
Sammenlignes gruppen af alle revalidender med gruppen af frafaldne revalidender, er der blandt de frafaldne revalidender en lidt større overrepræsentation (ca. 10 pct.) af kvinder, personer over 50 år og sygedagpengemodtagere. Forskellen giver dog ikke grundlag for at udpege pejlemærker eller særlige risikogrupper, som jobcentrene kan anvende ved tilkendelse af revalidering. Med andre ord er den løbende kontakt og dialog med revalidenderne afgørende for at identificere personer, der har risiko for at afbryde revalideringen.
Knap 30 pct. af de frafaldne går i job, fleksjob eller ordinær uddannelse
En del af de frafaldne har forladt ordningen for at gå i job. Ca. 25 pct. af de frafaldne virksomhedsrevalidender angiver, at de er startet i ordinært job (17 pct.) eller fleksjob (8 pct.) efter deres afbrudte forløb. Effekten er endnu højere hos de frafaldne uddannelsesrevalidender, hvor ca. 20 pct. er startet i ordinært job og ca. 10 pct. i ordinær uddannelse. Disse personers deltagelse i revalidering har således haft et positivt udfald, selv om forløbet er afbrudt før planlagt.
Effekten af de afbrudte forløb er vedvarende
Analysen viser, at hovedparten af de frafaldne fra ordningen, som går i job eller uddannelse umiddelbart efter revalidering, fortsat er i job eller i uddannelse, når der måles 12 må-neder efter revalideringsforløbet: I Hjørring er ca. 20 pct. af de frafaldne selvforsørgende, i ordinært job eller i fleksjob, mens ca. 35 pct. af de frafaldne i Aalborg er i selvforsørgelse, ordinært job, ordinær uddannelse eller fleksjob. Med andre ord kan der måles en langvarig effekt af revalideringsforløbene – også når forløbet afbrydes før det planlagte tidspunkt. Det er kendetegnende for begge kommuner, at afbrydelsen af virksomhedsrevalidering sker på grund af selvforsørgelse eller fleksjob, mens afbrydelsen af uddannelsesrevalidering er forårsaget af selvforsørgelse eller ordinær uddannelse.
Især mænd afbryder revalidering for at gå i job
Ca. 45 pct. af de frafaldne mænd i de to kommuner er selvforsørgende (ca. 25 pct.) eller i fleksjob (ca. 20 pct.), når der måles 12 måneder efter afbrydelsen af forløbet. Det er ikke udtryk for, at flere mænd end kvinder afbryder deres revalidering, men at årsagen til mændenes frafald i højere grad er, at de går i job. Blandt de frafaldne kvinder er en mindre andel i selvforsørgelse (ca. 10 pct.), i fleksjob (5 pct.) eller i ordinær uddannelse (5 pct.).
Dette mønster gør sig også gældende for de gennemførte revalideringsforløb, hvor mæn-dene ligeledes har de største jobeffekter. Der er således tale om, at analysen af de afbrudte forløb forstærker konklusionen om, at mændene generelt får et større udbytte af revalideringen end kvinderne, når udbyttet opgøres i form af udslusning til job.
De afbrudte revalideringsforløb varer 14 måneder
I gennemsnit har de afbrudte revalideringsforløb en varighed på 14 måneder. Især de afbrudte forløb i uddannelsesrevalidering har en lang varighed (13-16 måneder). Det vidner om, at mange af deltagerne i en længere periode arbejder med deres begrænsninger i arbejdsevnen, hvilket kan være baggrunden for, at en del af revalidenderne afbryder forløbet for at gå i job eller ordinær uddannelse. Omvendt indebærer den lange varighed en risiko for, at revalideringen kan ”fastlåse” de ledige i en situation, hvor der ikke aktivt søges job i en længere periode.
Sygdom eller faglige krav er de hyppigste årsager til frafald
Den hyppigste årsag til frafald fra ordningen er, at deltageren sygemeldes. Der ligger syg-dom bag ca. 40 pct. af alle afbrudte revalideringsforløb, når man spørger de frafaldne personer. Desuden viser analysen, at mange af de afbrudte forløb i uddannelsesrevalidering skyldes, at deltagerne finder gennemførelsen af uddannelsen for krævende (ca. 30 pct.). Der er ofte tale om, at deltagerne har svært ved at honorere de faglige krav i uddannelse eller har mistet interessen for uddannelsen eller fagområdet, som uddannelsen retter sig mod. Ca. 30 pct. af de frafaldne fra virksomhedsrevalidering peger omvendt på, at der ofte er for få udfordringer i deres praktikforløb i virksomhederne.
En styrket tilkendelsesproces ville have hjulpet flere respondenter gennem revalidering
En stor del af de frafaldne fra ordningen peger på, at en styrket tilkendelsesproces kunne have øget sandsynligheden for, at de havde gennemført deres revalidering. Det er udtryk for, at mange er blevet overraskede over indholdet i forløbet eller over de faglige krav i forløbet. Med andre ord peger en betydelig del af de frafaldne på, at en grundigere afkla-ringsproces forud for forløbet kunne have optimeret indholdet i forløbet, have afstemt forventningerne til det kommende forløb eller have øget indflydelsen på forløbet.
Frafaldne fra virksomhedsrevalidering føler sig mindst afklaret inden forløbet
Ca. 30-50 pct. af de frafaldne fra uddannelsesrevalidering vurderer, at de ikke var afklaret om beskæftigelsesmålet, indholdet eller de faglige krav forud for revalideringen. Til sammenligning gælder det 20-25 pct. af de frafaldne fra uddannelsesrevalideringen. For begge typer revalidering peger deltagerne på, at der især har manglet et jobsigte med deltagelsen i revalideringen.
Under halvdelen af de frafaldne har været i forrevalidering
Ca. 45 pct. af de frafaldne har deltaget i en forrevalidering for at afklare beskæftigelsesmål eller for at få afprøvet arbejdsevnen i forhold til de indholdsmæssige aktiviteter og krav. Det er udtryk for, at gruppen af frafaldne fra ordningen har deltaget i mindre grad i forrevalidering end gruppen af personer, der har gennemført revalideringen.
Mange efterlyser mere støtte fra jobcenteret under revalideringsforløbet
Ca. halvdelen af de frafaldne vurderer, at de har fået den rette støtte af jobcenteret under deltagelsen i revalideringstilbuddet. De interviewede personer peger især på, at de kunne have haft gavn af mentorstøtte i opstartsfasen af forløbet, mere dialog med jobcenteret under forløbet og en mere intensiv støtte i udslusningsfasen af forløbet. Langt de fleste af de frafaldne (ca. 80 pct.) vurderer, at de har fået den rette støtte fra uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne under forløbet.