Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland

  • Send to a friend
  • Print Page

Der bliver rift om de velfærdsuddannede i Nordjylland

I fremtidens Nordjylland kan det blive svært at skaffe nok medarbejdere inden for visse grupper af velfærdsuddannede.

  • Det kan blive et problem at skaffe nok sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, bioanalytikere og tandklinikassistenter.
  • Flere andre sundhedsuddannelser er på observationslisten med risiko for mangel på personale.
  • Inden for undervisning balancerer folkeskolelærerne på en knivsæg med udsigt til en lille mangel på lærere.
  • I udkantsområderne kan der blive mere udpræget mangel på lærere

Det viser analysen, "Behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland".

Selv om det er en stor udfordring, kan Nordjylland selv gøre noget for at løse problemerne. Det er lidt forskelligt fra faggruppe til faggruppe, hvilke tiltag der vil have størst effekt, men man kan generelt nå et godt stykke ved at uddanne flere og begrænse brugen af deltidsarbejde.

Baggrund for analysen

Regionsrådet og Beskæftigelsesregion Nordjylland besluttede i 2009 at igangsætte en analyse af behovet for velfærdsuddannede i Nordjylland. Den primære årsag hertil var, at vi har en fælles interesse i, at der også i fremtiden er kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland inden for velfærdsområderne. 

Analysen af behovet for velfærdsuddannede skulle gerne bidrage til at komme mere på forkant med de udfordringer, som fremtiden byder Nordjylland. På den måde kan der i god tid planlægges initiativer, som til stadighed skal sikre, at de relevante uddannelser, de attraktive job og det tilstrækkelige serviceniveau er til stede i regionen. 
 

 

Se analysen:

"Behovet for velfærds-uddannede i Nordjylland"

PIXI-udgave af analysen!

 Behov for velfærdsuddannede i Nordjylland

Publiceret: 2. december 2010  

Yderligere oplysning hos:

Lars Pilgaard   
- 7222 3621

Anne Korup
- 7222 3689