Beskæftigelsesregionerne i Danmark har bedt mploy a/s om at gennemgå og sammenskrive de vigtigste analyser af sygedagpengeområdet. Formålet med vidensafdækningen har været at give overblik over den eksisterende viden, som er tilvejebragt i de senere år via en lang række analyser på sygedag­penge­området.
Formålet er således:
- At bidrage til at skabe et kvalificeret afsæt og vidensgrundlag for den lokale tilrettelæggelse af jobcenterets indsats
- At få overblik over den dokumenterede viden om indsats og resultater på området – målrettet den politiske og administrative ledelse i jobcentrene
- At skabe grundlag for at målrette de mange analyse- og indsatsmæssige investeringer på sygedag­pengeområdet mod områder, hvor der er behov for ny viden.
- At få et afsæt for at udpege temaer og områder, hvor der med fordel kan gennemføres udviklings- og forsøgsaktiviteter.
Rapporten er baseret på viden og resultater fra 34 analyser og rapporter. Ca. 3.000 sider er skrevet sammen til ca. 40 sider. Hensigten med den nye analyse er at præsentere viden og ikke at beskrive metoder, statistikker og kilder. Analysen er opdelt i følgende temaer:
- Udviklingen i sygefraværet
- Hvem bliver sygemeldt og hvorfor?
- Hvilke sygdomme har de sygemeldte?
- Sygefravær i brancher og jobfunktioner
- Afgang fra og tilbagefald til sygedagpenge
- Jobcentrenes indsats og resultater
Download materialer:
Om analysen
Analysen kan læses som en samlet rapport, men kan også bruges til at søge inspiration om et konkret emne, ligesom det er hensigten, at rapporten skal kunne anvendes som opslagsværk.
Analysen er primært rettet mod de beskæftigelsespolitiske aktører og tager afsæt i ministerens udmeldte mål om at nedbringe antallet af langvarige sygeforløb. Sigtet er således at tilvejebringe en viden, der kan styrke grund­laget for jobcentrenes indsats. Andre med interesse for sygedagpengeområdet kan dog også have stor glæde af at læse analysen.
Vidensafdækningen illustrerer, at der allerede findes en meget stor og nuanceret viden om sygefraværet. Men man kan altid udpege om­råder, hvor der kan findes yderligere viden.
Beskæftigelsesregionerne peger på, at der så vidt muligt bør samles op på effekterne af de mange tiltag og indsatsmæssige justeringer, som aktuelt foretages og afprøves i jobcentrene. Desuden peges på, at der med fordel kan ske en målretning af de lokale forsøgs- og udviklingsaktiviteter, så de sigter på at tilvejebringe en mere viden om, hvad der virker i jobcentrenes indsats overfor sygemeldte.
