14.359 ledige i Nordjylland i april 2010
- moderat fald i ledigheden fra marts til april
Antal fuldtidsledige var på 16.590 i marts, og det var faldet til 14.359 i april, et fald på 2.231 fuldtidsledige. Sammenlignes april 2009 med april 2010 steg antallet af fuldtidsledige med 2.345. Dette er en stigning på 19,5 %. Ledigheden i Nordjylland er igen steget mindre end i resten af landet, hvor ledigheden steg 27,1 % til i alt 117.190 fuldtidsledige.
Hvis antallet af ledige korrigeres for sæsonudsving, svarer det i Nordjylland til 14.100 ledige i april 2010, og det er et fald på 200 siden marts 2010.
Højeste ledighed i Nordjylland
Ledighedsprocenten for forsikrede ledige er i Nordjylland på 5,9 %. Der har dog været et moderat fald i ledighedsprocenten i forhold til marts 2010, hvor den var på 6,9 %. Nordjylland har stadigvæk den højeste ledighed. Ledighedsprocenten for forsikrede i hele landet er på 4,9 %.
Udviklingen i de nordjyske kommuner viser, at le-digheden fra april 2009 til april 2010 er steget mest i Frederikshavn, med en stigning på 37,0 %, en stigning på 498 fuldtidsledige, og i Rebild med 29,3 %. Her er der blevet 166 flere ledige på et år. Ledigheden er faldet på Læsø, 6,6 % færre ledige, hvilket svarer til 5 fuldtidsledige.
Mændene har stadig den højeste ledighed
Det er fortsat mændene, der rammes hårdest af ledighedsstigningen. 1.716 flere mænd er ledige i april 2010 sammenlignet med april 2009, mens der er 627 flere ledige kvinder. Mænd og kvinders ledighedsprocent ligger på henholdsvis 7,7 og 4,0.
Ledigheden er faldet for de helt unge
Både blandt mænd og kvinder har de helt unge et fald i ledigheden. For mænd under 25 år er ledigheden faldet med 13,5 %, og for kvinder under 25 år er den faldet med 6,3 % De unge mænd og kvinder under 25 år har dog stadig de højeste ledighedsprocenter.
Stigning i alle a-kasser - på nær magistrene
Ledigheden er steget i samtlige a-kasser undtagen for TIB og magistre1, hvor ledigheden er faldet med henholdsvis 4,3 % og 0,9 %. Stigningerne i antal ledige har været størst for 3F og HK-A med hhv. 384 og 309 flere ledige.
Danske sundhedsorganisationer har den laveste ledighed med kun 0,6 %. Træ-Industri-Byg og Byggefagenes A-kasse har den højeste ledighed, begge har en på 15,1%.
Se de nordjyske ledighedstal for april 2010 med tabeller og illustrationer i pdf!
Nærmere oplysninger
- Fuldmægtig Flemming Christensen
tlf.: 7222 3622
- Direktør Karsten Simensen
tlf: 7222 3601 eller mobil 7222 3602