20.310 fuldtidsledige i Nordjylland i februar 2011
- Det er et fald på 1528 på et år
Antal fuldtidsledige (inkl. aktiverede) faldt med 1.528 personer i februar til 20.310, og det et fald på 7,0% på et år.
Nordjylland har det største procentvise fald i ledigheden på landsplan. I Midtjylland og Syddanmark er ledigheden også faldet, mens den er steget en smule på Sjælland.
Hvis antallet af ledige (inkl. de aktiverede) korrigeres for sæsonudsving var der 17.612 i februar i Nordjylland. Det er et fald på 296 i forhold til januar 2011. På landsplan var der 162.964 ledige sæson-korrigeret i februar og det er et fald på 2.965 siden januar 2011.
Færre ledige mænd og flere ledige kvinder
Mændenes ledighed faldt med 13,4%, mens kvindernes ledighed steg med 5,2%. Det er alle alders-grupper af mænd, der oplever faldende bruttoledighed. Det er særlig positivt, at de unge mænd, har haft et pænt fald i ledigheden. De har tidligere været hårdt ramt af finanskrisen. Kvindernes ledighed er steget for alle aldersgrupper.
Ledigheden falder i næsten alle kommuner
Frederikshavn og Jammerbugt kommuner har haft de største fald i ledigheden med hhv. 270 og 251 fuldtidsledige. Læsø har som den eneste kommune i Nordjylland en svagt stigende ledighed med 10 fuldtidsledige.
3F har det største fald i ledigheden
Ledigheden er faldet med 1.369 fuldtidsledige i 3F (inkl. TIB) i februar 2011 sammenlignet med februar 2010. Metalarbejderne har det næststørste fald med 426 fuldtidsledige, og NNF har et fald på 82 ledige.
Omvendt har der været stigende ledighed inden for social- og sundhedsområdet med 108, blandt lærer-ne med 77, og pædagogerne med 62 fuldtidsledige.
”Det er meget positivt, at ledigheden falder. Det er især positivt at der er kommet gang i industrien og byggeriet, og det kan også ses i form af faldende ledighed for ingeniørerne,” udtaler Karsten Simensen direktør for Beskæftigelsesregion Nordjylland.
Nærmere oplysninger:
Fuldmægtig Lars Pilgaard
tlf: 7222 3621
Regionsdirektør Karsten Simensen
tlf: 7222 3601 eller 7222 3602
NB! Bemærk, at opgørelserne viser bruttoledige, det vil sige både de ledige og de aktiverede.
- Se de nordjyske ledighedstal for februar 2011 med tabeller og illustrationer i pdf!