10.648 ledige i Nordjylland i juli 2010
Ledigheden falder i Nordjylland. De unge og mændene trækker ledigheden ned.
Ledigheden faldt med 78 fuldtidsledige i juli 2010 sammenlignet med juli 2009. Det svarer til et fald på 0,7%. Ledighedsprocenten er på 4,2% i Nordjylland mod 4,0% i hele landet.
På landsplan steg ledigheden med 9,5%. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.
Hvis antallet af ledige korrigeres for sæsonudsving, svarer det i Nordjylland til 13.000 ledige i juli 2010, og det er uændret siden juni. På landsplan var der 112.800 ledige sæsonkorrigeret i juli, og det er 800 færre end i juni.
Ledigheden falder i 7 ud af 11 kommuner
Sammenlignet med juli 2009 er ledigheden faldet i Brønderslev med 8%, i Hjørring med 2%, i Jammer-bugt med 27%, på Læsø med 20%, i Mariagerfjord med 19%, i Rebild med 7%, og i Vesthimmerland med 17%.
Mændenes ledighed falder
Mændenes ledighed udvikler sig mere positivt end kvindernes. I juli 2010 faldt mændenes ledighed med 5,1% sammenlignet med juli 2009. Ledigheden faldt for alle aldersgrupper under 50 år. De unge mænd op til 30 år har haft det største fald. Kvinder-nes ledighed er steget med 6,6%, mens der har været et lille fald for de unge kvinder.
3F har det største fald i ledigheden
Ledigheden er faldet med 404 fuldtidsledige i 3F i juli 2010 sammenlignet med juli 2009. Metalarbejderne har det næststørste fald med 129 fuldtidsledige, og Træ, Industri-Byg har et fald på 81 ledige.
Danske sundhedsorganisationer har den laveste ledighed med kun 0,4%. Derefter kommer lærerne med 1,7%.
- "Det er glædeligt at ledigheden falder. Jobcentrene gør en stor indsats på ungeområdet, det begynder vi at se frugten af. Samtidig er der grund til spirende optimisme inden for industrien", udtaler Regionsdirektør Karsten Simensen.
Se de nordjyske ledighedstal for juli 2010 med tabeller og illustrationer i pdf!
Nærmere oplysninger
- Fuldmægtig Lars Pilgaard
tlf.: 7222 3621
- Direktør Karsten Simensen
tlf: 7222 3601 eller mobil 7222 3602