Nordjysk ledighed på 12.689 fuldtidsledige i november
- Det er 6.727 flere ledige på et år, men færre end forventet
Se de nordjyske ledighedstal for november 2009 med tabeller og illustrationer i pdf!
Ledigheden var på 12.689 i november
Ledigheden steg med 6.727 fuldtidsledige fra november 2008 og det er en stigning på 112,8%. På landsplan steg ledigheden fra 48.030 fuldtidsledige til 103.932, en stigning på 55.902 eller 116,4%. Det viser de seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik.
Hvis antallet af ledige korrigeres for sæsonudsving svarer det til en ledighed på 14.600 i november i Nordjylland, og det er en stigning på 700 siden ok-tober. På landsplan var der 122.700 ledige hvis antallet korrigeres for sæsonudsving, og det er 5.000 flere end i oktober.
Ledigheden stiger mindre end forventet
For blot et halvt år siden forventede Beskæftigelsesregionen op til 17.000 ledige i 4. kvartal 2009. Nu ser det ud til, at ledigheden i stedet rammer omkring 13.000 i 4. kvt. 2009. Det forventes dog, at ledigheden stadig stiger gennem 2010, men den kraftige procentvise vækst kan have toppet.
Regionsdirektør Karsten Simensen udtaler:
- Der er glædeligt, at ledigheden blev lavere end forventet. Men 2010 byder stadig på mange udfordringer for det nordjyske arbejdsmarked. Vi har særligt fokus på den høje ledighed blandt unge.”
Ledigheden er på 5,2% i Nordjylland
På landsplan er ledigheden på 4,4% af de forsikrede ledige. Nordjylland har med 5,2% den højeste ledighedsprocent i landet efterfulgt af Syddanmark med en ledighedsprocent på 4,5%.
Flere ledige i alle aldersgrupper
Yngre mænd har stadig den højeste ledighed med 11,4% for de 16-24 årige. De øvrige aldersgrupper har også haft stigende ledighed. Ledigheden er fordoblet for mænd i aldersgruppen fra 40-49 år.
Ledighed for mænd stiger mest
Mændenes ledighed er steget med 161% på et år og kvindernes ledighed er kun steget med 62% på at år. Ledighedsprocenten for kvinder er på 3,9% og for mænd på 6,4%. De 16-24 årige mænd topper med en ledighedsprocent på 11,4%. Det er en vækst på 6,8%-point på et år.
Ledigheden er steget med det største antal inden for 3F hvor den er steget med 1.818 på et år og ledigheden var på 10,3% for 3F i november.
Nærmere oplysninger
- Fuldmægtig Lars Pilgaard
tlf.: 7222 3621
- Direktør Karsten Simensen
tlf: 7222 3601 eller mobil 7222 3602