Arbejdsgivere kan ansætte voksenlærlinge med tilskud inden for fagområder med mangel på arbejdskraft eller med gode beskæftigelsesmuligheder. Beskæftigelsesregionen udarbejder 2 gange om året en liste over de uddannelser, arbejdsgivere kan få tilskud til. Beskæftigelsesregionen offentliggør hvert år senest den 30. juni og senest den 31. december en oversigt over de uddannelser, der et år frem berettiger til tilskud.
De vigtigste betingelser for at få tilskud:
- Lærlingen skal være fyldt 25 år på det tidspunkt, uddannelsen påbegyndes.
- Uddannelsen skal på det tidspunkt, hvor uddannelsesaftalen indgås, stå på beskæftigelsesregionens positivliste. Det er listen i den region, hvor virksomheden/ praktikstedet ligger, der er afgørende for, om der kan gives tilskud. Lærlingen kan være bosiddende i en anden region eller i udlandet.
- Lærlingen må ikke have en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med erhvervsuddannelse eller overstiger erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
- Der kan dog ydes tilskud, hvis en person har afsluttet en uddannelse som nævnt og personen:
- er omfattet af § 2, nr. 1, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har været ledig i sammenlagt mere end 6 måneder for personer under 30 år og 9 måneder for personer over 30 år, eller
- er omfatter af § 2, nr. 2 og 3, i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og har modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder for personer under 30 år og 9 måneder for personer over 30 år
- Uddannelsen skal opfylde betingelserne, der er fastsat i henhold til Lov om erhvervsuddannelser og Lov om maritime uddannelser
- En uddannelsesaftale til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent m.v. kan ikke give grundlag for tilskud, hvis lærlingen har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler på social- og sundhedsområdet indgået mellem FOA - Fag og Arbejde og KL/Danske Regioner.
- Virksomheden kan maksimalt få tilskuddet i de første 2 år af uddannelsesperioden (4 år hvis lærlingen er mellem 25-29 år). Dette gælder, uanset hvor lang uddannelsen er. De 2 år regnes fra uddannelsens påbegyndelse. Det vil sige, at perioden, hvor lærlingen er på skole, og hvor der udbetales tilskud efter AER-reglerne, også forbruger af de 2 år.
Lovgivning
Link til:
Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Lbk nr. 710 af 23.06.2011) .
Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (BEK nr 32 af 16/01/2012)
Bekendtgørelse nr 1350 af 16/12/2011 om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge. (om muligheden for at bevilge tilskud op til 4 år til unge mellem 25 og 29 år).
Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)
Bonus til arbejdsgivere, der ansætter elever - www.atp.dk
De minimis regler
Bemærk, at tilskud til virksomheder under voksenlærlingeordningen ydes inden for rammerne af EU's de minimis regler.
Link til EU's de minimis-forordning af 15. december 2006
Ansøgning om tilskud
Arbejdsgiveren skal søge om tilskuddet hos jobcentret i den kommune, hvor praktikstedet ligger.
Ansøgningsblanket: www.jobnet.dk/blanketter
Ledige og beskæftigede, der ønsker at indgå i et voksenlærlingeforløb med løntilskud, kan henvende sig til jobcentret i bopælskommunen.
Link til oversigt over jobcentre i kommunerne på Jobnet.dk
Spørgsmål om positivlisten for tilskud kan rettes til Beskæftigelsesregion Nordjylland:
- Fuldmægtig Susanne M. Nielsen, tlf. 7222 3605
- Fuldmægtig Anne Korup Nielsen, tlf. 7222 3689